Søvn…..zzzzzzz

I de gode gamle dage, hvor læssevis af tegneserier blev slæbt hjem fra antikvarboghandlen og biblioteket, illustreredes søvn med en masse zzzzzzzzzzz. Bare dét at se alle de z’er er jo søvndyssende i sig selv.Måske man skulle prøve at tænke på z’er, når man lægger der om natten, og endnu engang må konstatere, at den nattesøvn godtnok driller….Man kan blive frustreret og irriteret-og ikke mindst træt dagen efter, når ikke man får sovet. Jeg øver mig i, at slutte fred med tankerne i de vågne nætter. For én ting er sikkert-det hjælper ikke en hujende fis at blive sur. Det får man ikke sovet mere af….

Men hvad så….jo, jeg prøver at være lidt bedre ved mig selv, dagen efter en dum nat. Tage den lidt mere med ro efter endt arbejdsdag. Tænke i nem aftensmad. Gå en skøn tur. Osv osv. Og så håbe på, at det natteroderi bliver bedre med tiden….

Hvis der sidder én og læser med, som har et godt råd mht ovennævnte, så modtages det med kyshånd. Jeg undgår kaffe og the efter kl.18, og spiser Magnesium om aftenen. Har prøvet med en “sove-the”, det blev blot værre😉

Nå, men nu står der 2 feriedage på programmet, så mon ikke, jeg får vendt den dårlige søvnrytme nu…

God ferie til jer hvis I også er så heldige♥️


Skriv et svar