Triste dage….

Som altid, når vi nærmer os Mors Dag, ( som samtidig også lægger tæt op ad min mors fødselsdag), falder humøret….Som ved alle højtider og traditioner, mærkedage og fødselsdage, er der en plads, der ikke fyldes ud af vores mor. Hjernen forstår jo udmærket at hun ikke er her mere, men hjertet gør knuder, gør det! Så der er vemod og lidt gråt humør, selvom min grundstemning nu altid er rigtig godt humør, let til smil og grin, og godt med energi, og derfor skal jeg lige huske mig selv på, at det er helt ok at være i “den grå zone”….bare lige lidt….

Ydermere har vi også måttet tage afsked med vores højtelskede kat. Familiemedlemmet med pels og poter. Og et sind, der var helt særligt og specielt, og som vi holdt så meget af…Vi mente jo, at hun kunne leve i mange år endnu, men sygdom satte en dum stopper for dét håb. Den fineste afsked hos dyrlægen, og mange mange tårer i disse dage gør, at det grå humør fortsætter…..Men det er som det skal være, lige for nu….