Sindet fyldes med tanker om livet, der leves her og nu-og det liv der ligger engang ude i fremtiden. Og fortiden spøger også…..
Teenageren tænker gode tanker om uddannelse og evt job engang. “Hvad gjorde du, da du skulle vælge, mor”? Der tænkes tilbage, og jeg forklarer hvorfor jeg valgte som jeg gjorde, dengang for længe siden. Husker at sige, at man nogle gange tager omveje, og at den destination man når frem til, ikke behøver at være blivende. Det er svært for en 15 årig som holder af at vide hvad der forventes af ham-altid-, at høre, at man kan tvivle undervejs/skifte uddannelse osv….Men sådan er det jo-og tvivl skal der nogle gange til, for netop at undersøge lidt mere, mærke efter om det nu også er det rigtige, man er igang med, osv….
Jeg har lavet meget forskelligt i arbejdslivet-og været glad for det hele ( næsten da);-). Men at arbejde med børn i forskellige aldre, har været det, jeg har brugt det meste af mit arbejdsliv på, og er til stadighed det, der udfordrer mig på den gode måde, holder mig på dupperne, og sørger for, at det aldrig er kedeligt, og at dagene aldrig er ens. At det også indeholder en høj grad af medindflydelse, betyder bestemt også meget for arbejdsglæden….
Håber, at du der læser med her, er i et job, der giver mening for dig-OG at du har arbejdsglæden i behold♥️